Randers Amtsavis 28,02,11
Jægerhuset klar
til en ny sæson
Det hyggelige,
lille spisested minder om kroen fra filmen Blinkende Lygter

Lise Ankjær
(Skovheksen) ses her i Jægerhuset. Restauranten oser af nostalgi og er
fyldt med gamle ting og sager.
Når man tropper op
i det 120 kvadratmeter lille bindingsværkshus, så er det som at træde
direkte ind i filmen Blinkende Lygter. Inventaret og atmosfæren er den
samme. Kun forbryderne mangler.
Her er gevirer på
væggen, udstoppede dyr og møbler fra mormors ungdom. Farverne er dybe og
varme, og hele huset emmer af en længst forsvundet tid. Det er som at
træde ind i en anakronisme, en tidslomme, hvor man kan slappe af fra den
virkelige verden et øjeblik.
Den blåpandede
amazonpapegøje Tarzan skriger op og forlanger at blive kløet i nakken,
serveringsdamen tager varmt imod, og så kommer kromutter selv og giver
gavmildt et fast håndtryk med smil i de grønbrune øjne.
Spisested i 40
år
Lise Ankjær, der
ejer Jægerhuset på Als Odde, er 55 år og er fra Mariager. Hun købte
stedet i 1997 og åbnede det i 1998.
Der har været kro,
gæstgivergård, sommerrestaurant, eller hvordan man nu skal karakterisere
det, for intet af titlerne passer helt præcist, i op mod 40 år på
stedet.
»Jeg så det i
avisen, og tænkte, at det må jeg bare eje. Så jeg tog herud nogle nætter
for at se, om jeg kunne holde ud at være her. Jeg tænkte, at det må da
kunne løbe rundt, når det har været spisested i 60 år, men det var godt
nok svært i begyndelsen,« siger den karseklippede dame, der ikke var
bleg for at pelse mink og arbejde som blomsterbinder ved siden af, når
der var smalhals i Jægerhuset.
God forretning
i dag
I dag er det
forlængst blevet en god forretning, hvor Lise Ankjær står for maden og
har en serveringsdame til at løbe for sig.
»Men jeg kan jo
altid lige gå ind og kigge til kaminen, hvis jeg vil have lidt
nærkontakt med kunderne,« siger hun, og byder på mad af den gode, gamle
og danske. Og den er af den slags, der tager tid at lave.
»Mange kommer her
og spørger, hvornår er maden klar. Det er som om det er noget, der bare
skal overstås. Men de falder alle sammen til ro her, for der er jo en
masse ting at kigge på i ventetiden, og så ryger der gerne en øl eller
et ekstra glas vin ned, mens de venter,« siger Lise Ankjær.
Artikel i BT - Årstal ?
Så
er der dådyrtid.
B.T. fandt eksperten i at tilberede det ædle kød dybt inde i en jysk
skov
Vi
kører først gennem et landskab, der ligner mest bagsiden af månen,
metalgråt, hullet og slidt. Selv træerne ser opgivne ud. Men da vi
drejer fra hovedvejen og kører ud mod udmundingen af Mariager Fjord, der
som en klæbrig muskel skubber det flade vand ind i fjordens dybe bassin,
sker der noget.
Her
ude på Als Odde, bag ved strandsumpen og træerne, ligger Jægerhuset.
Det har det gjort i 229 år.
Restaurantens indehaver, Lise Ankjær, er et par århundreder yngre. Hun
er favorit
kok
for egnens jægere, uanset om det er hare, ænder, gæs, fasaner eller
agerhøns, der skal tilberedes. Eller som i dag: Dådyr.
»Jeg har skiftet mening. I får ikke hareragout alligevel, som jeg sagde
i telefonen. I skal have dådyrmørbrad,« siger hun, da vi træder ind i
den røde idyl med stråtækt pindsvinetag og bulede bindingsværkmure.
Kødet simrer i tranebærsovs
Mørbraden er købt om morgenen for 240 kroner kiloet, og den står lige
nu og simrer i en tranebærsovs, mens Lise Ankjær retter forretten an.
Vi
skal have kold, røget dådyrfilet med æblemos, æggestand og nybagt brød.
Blødt lys siver gennem de smårudede vinduer, hvorfra der er udsigt til
skoven og haven, som i sommerhalvåret er restaurantens egentlige hjerte.
Her kan man sidde under bladkronerne og spise i de lyse nætter og lytte
til gøgens kukken og havets brusen.
Efter en lang vinter i den mørke skov glæder Lise Ankjær sig.
»Sommeren er fantastisk herude, men det er også en hård tid. Frem til
efteråret har jeg ikke én eneste fridag.
Hver dag starter ved syvtiden om morgenen og slutter først på den anden
side af midnat.
Altid åbent
Det
skal være sådan, at folk altid kan komme her, og altid kan regne med at
få noget at spise,« forklarer hun.
Vi
starter med filet’en, der er tilpas røget og har et intensivt strejf af
mørk sødme over sig. Brød med hvidløgssmør er det rustikke tilbehør, der
lægger en blød, lys bund under de sarte, smagsfortættede strimler.
Brødet, der er en af Lises specialiteter, er spændstigt i krummen og på
én gang luftigt og mættende.
Dansk kro hygge
Der
er ild i brændeovnen, og storstuen er et katalog i dansk kro hygge med
pyntesyge hylder, velour røde sofaer, gulnede lampeskærme, malede
træborde og et sandt våbenarsenal af sabler og rifler, der hænger på
hanebjælkerne eller de røde vægge. Hvis man er til gevirer og
udstoppede dyr, kan man også få sin lyst stillet her. Hun er klar til at
servere hovedretten: Dådyr mørbrad med tranebærsovs.
Kødet smager, som om det har simret i et par døgn: mørt og saftigt og
gennemvædet af sovsens flødecremede omslag, som langsomt får mørbraden
til næsten at opløse sig. Hårdt stegte kartofler, pudret i peber og
krydderi, er sammen med kogte gulerødder det konsistente tilbehør til
det dominerende, karakterfulde vildt.
Kongeret
En
Kongeret for jægere! Og Lise er parat til højsæson og bukkejagt:
»Det er ikke alle, der vil betale den pris, vildt nu en gang koster. Men
ofrer man lidt ekstra, er det altså det mest fantastiske kød, man kan få
og i øvrigt også tilberede, siger hun.
Vi
forlader stopmætte Jægerhuset med en fornemmelse af at have afsløret
en hemmelighed dybt inde i skoven. En dorsk udseende lama, som står i
et aflukke bag ved kroen og stirrer efter os, da vi kører, er kun med
til at forstærke følelsen af et lille, opløftende eventyr uden for
alfarvej.

|