Sidst opdateret

29. maj 2018

  Randers Amtsavis 28,02,11

Jægerhuset klar til en ny sæson

Det hyggelige, lille spisested minder om kroen fra filmen Blinkende Lygter

Lise Ankjær (Skovheksen) ses her i Jægerhuset. Restauranten oser af nostalgi og er fyldt med gamle ting og sager.

Når man tropper op i det 120 kvadratmeter lille bindingsværkshus, så er det som at træde direkte ind i filmen Blinkende Lygter. Inventaret og atmosfæren er den samme. Kun forbryderne mangler.

Her er gevirer på væggen, udstoppede dyr og møbler fra mormors ungdom. Farverne er dybe og varme, og hele huset emmer af en længst forsvundet tid. Det er som at træde ind i en anakronisme, en tidslomme, hvor man kan slappe af fra den virkelige verden et øjeblik.

Den blåpandede amazonpapegøje Tarzan skriger op og forlanger at blive kløet i nakken, serveringsdamen tager varmt imod, og så kommer kromutter selv og giver gavmildt et fast håndtryk med smil i de grønbrune øjne.

Spisested i 40 år

Lise Ankjær, der ejer Jægerhuset på Als Odde, er 55 år og er fra Mariager. Hun købte stedet i 1997 og åbnede det i 1998.

Der har været kro, gæstgivergård, sommerrestaurant, eller hvordan man nu skal karakterisere det, for intet af titlerne passer helt præcist, i op mod 40 år på stedet.

»Jeg så det i avisen, og tænkte, at det må jeg bare eje. Så jeg tog herud nogle nætter for at se, om jeg kunne holde ud at være her. Jeg tænkte, at det må da kunne løbe rundt, når det har været spisested i 60 år, men det var godt nok svært i begyndelsen,« siger den karseklippede dame, der ikke var bleg for at pelse mink og arbejde som blomsterbinder ved siden af, når der var smalhals i Jægerhuset.

God forretning i dag

I dag er det forlængst blevet en god forretning, hvor Lise Ankjær står for maden og har en serveringsdame til at løbe for sig.

»Men jeg kan jo altid lige gå ind og kigge til kaminen, hvis jeg vil have lidt nærkontakt med kunderne,« siger hun, og byder på mad af den gode, gamle og danske. Og den er af den slags, der tager tid at lave.

»Mange kommer her og spørger, hvornår er maden klar. Det er som om det er noget, der bare skal overstås. Men de falder alle sammen til ro her, for der er jo en masse ting at kigge på i ventetiden, og så ryger der gerne en øl eller et ekstra glas vin ned, mens de venter,« siger Lise Ankjær.

Artikel i BT - Årstal ?

Så er der dådyrtid.

B.T. fandt eksperten i at tilberede det ædle kød dybt inde i en jysk skov

Vi kører først gennem et landskab, der ligner mest bagsiden af månen, metalgråt, hullet og slidt. Selv træerne ser opgivne ud. Men da vi drejer fra hovedvejen og kører ud mod udmundingen af Mariager Fjord, der som en klæbrig muskel skubber det flade vand ind i fjordens dybe bassin, sker der noget.

Her ude på Als Odde, bag ved strandsumpen og træerne, lig­ger Jægerhuset. Det har det gjort i 229 år.

Restaurantens indehaver, Lise Ankjær, er et par århund­reder yngre. Hun er favorit­

kok for egnens jægere, uan­set om det er hare, ænder, gæs, fasaner eller agerhøns, der skal tilberedes. Eller som i dag: Dådyr.

»Jeg har skiftet mening. I får ikke hareragout alligevel, som jeg sagde i telefonen. I skal have dådyrmørbrad,« si­ger hun, da vi træder ind i den røde idyl med stråtækt pindsvinetag og bulede bindingsværkmure.

Kødet simrer i tranebærsovs

Mørbraden er købt om morge­nen for 240 kroner kiloet, og den står lige nu og simrer i en tranebærsovs, mens Lise Ankjær retter forretten an.

Vi skal have kold, røget dådyrfilet med æblemos, æggestand og nybagt brød.

Blødt lys siver gennem de smårudede vinduer, hvorfra der er udsigt til skoven og haven, som i sommerhalvåret er restaurantens egentlige hjerte. Her kan man sidde under bladkronerne og spise i de lyse nætter og lytte til gøgens kukken og havets bru­sen.

Efter en lang vinter i den mørke skov glæder Lise Ankjær sig.

»Sommeren er fantastisk herude, men det er også en hård tid. Frem til efteråret har jeg ikke én eneste fridag.

Hver dag starter ved syvti­den om morgenen og slutter først på den anden side af midnat.

Altid åbent

Det skal være sådan, at folk altid kan komme her, og altid kan regne med at få noget at spise,« forklarer hun.

Vi starter med filet’en, der er tilpas røget og har et inten­sivt strejf af mørk sødme over sig. Brød med hvidløgssmør er det rustikke tilbehør, der lægger en blød, lys bund un­der de sarte, smagsfortættede strimler.

Brødet, der er en af Lises specialiteter, er spændstigt i krummen og på én gang luf­tigt og mættende.

Dansk kro hygge

Der er ild i brændeovnen, og storstuen er et katalog i dansk kro hygge med pyntesyge hyl­der, velour røde sofaer, gulne­de lampeskærme, malede træ­borde og et sandt våbenarse­nal af sabler og rifler, der hænger på hanebjælkerne el­ler de røde vægge. Hvis man er til gevirer og udstoppede dyr, kan man også få sin lyst stillet her. Hun er klar til at servere hovedretten: Dådyr mørbrad med tranebærsovs.

Kødet smager, som om det har simret i et par døgn: mørt og saftigt og gennemvædet af sovsens flødecremede omslag, som lang­somt får mørbraden til næ­sten at opløse sig. Hårdt steg­te kartofler, pudret i peber og krydderi, er sammen med kogte gulerødder det konsi­stente tilbehør til det domine­rende, karakterfulde vildt.

Kongeret

En Kongeret for jægere! Og Lise er parat til højsæson og bukkejagt:

»Det er ikke alle, der vil betale den pris, vildt nu en gang koster. Men ofrer man lidt ekstra, er det altså det mest fantastiske kød, man kan få og i øvrigt også tilberede, siger hun.

Vi forlader stopmætte Jæ­gerhuset med en fornemmel­se af at have afsløret en hem­melighed dybt inde i skoven. En dorsk udseende lama, som står i et aflukke bag ved kroen og stirrer efter os, da vi kører, er kun med til at forstærke følelsen af et lille, opløftende eventyr uden for alfarvej.